Velkommen

Når dit budskab frem til læserne? Understøtter fotos og illustrationer din tekst, så meningen fremstår klart og tydeligt for dine målgrupper? Bruger du de rigtige medier? Har du brug for at kommunikere online eller i trykt form?

Hvis du er i tvivl om nogle af disse spørgsmål, så kan Torben Ryle Kommunikation hjælpe dig.

Jeg er en erfaren, selvstændig kommunikationsrådgiver med speciale i at kombinere grafisk tilrettelægning, lay-out og produktion med redigering af tekster.

Mit udgangspunkt er ofte kundens rå tekster eller udkast, som jeg hjælper med at skære til og stramme op. Samtidig rådgiver jeg om valg af det rigtige format og lay-out, og jeg står derefter for den grafiske udformning. Hvis du ønsker det – så kan jeg også styre den tryktekniske produktion.

  • Du får friske øjne på din tekst eller dit udkast
  • Professionel sparring om, hvordan du løser din kommunikationsopgave bedst muligt
  • Mit arbejde leveret til aftalt tid og pris

Torben Ryle Kommunikation har eksisteret som selvstændig virksomhed i mere end 15 år, og har igennem tidens løb løst opgaver for en lang række kunder, særligt inden for den offentlige sektor. Min erfaring herfra gør, at jeg kan hjælpe med at gøre budskaberne lettere tilgængelige – uden at det indholdsmæssige eller politiske fokus ændrer sig.

Læs mere her på siden om konkrete opgaver og om mine kunder – og kontakt mig, hvis du vil have et bud på, hvordan jeg kan løse en opgave for dig.